Løberejse til Nevada & Californien

Disse aktive oplevelsesrejser består af 12-13 løbeture fordelt på 7 dage. Turene er ca. 5-10 kilometer pr. gang og sætter på alle måder sanserne i sving.

Der er 4-hjulstrækkere med på turen og gode stedkendte løbeguider, der tager jer med ud til fantastiske spor og landskaber. Vi bor på motel hver aften eller under åben himmel/telt, hvis vejret tillader det, spiser godt og hygger os i de mest unikke områder.

Vi løber ikke på tid - vi løber for at opleve!  På denne tur tager vi jer med på fantastiske trails i natur og byscener. Vi starter med løbe gennem Las Vegas i Nevada hvorefter vi tager til betagende landskaber i Californien, som Death Valley og Yosemite National Park, Vi løber også igennem storbyer som San Francisco med Golden Bridge og Los Angeles hvor Venice Beach og Hollywood bliver krydset. Ta med på denne tur og få en på “opleveren”.

Vi tager forbehold for ændringer i selve programmet og løberuter pga. dårligt vejr eller ændringer af flyruter. Vi søger altid, at udarbejde det mest optimale program med fantastiske løbeeventyr ud fra de betingelser, som er tilstede på afrejsetidspunktet.

For yderligere info om turen kontakt RUN the Canyons på tlf. 88 440 500

Eksempel på tur til Nevada & Californien

Lander i Las Vegas, Lørdag
Overnatning på motel, Las Vegas, Nevada

1. løbedag - morgentur - Toiyabe National Forest
1. løbedag - eftermiddagsløb - Death Valley National Park, Californien

Overnatning i telt, soveposer, Death Valley National Park, Californien
2. løbedag - morgentur - Death Valley National Park, Californien
2. løbedag - eftermiddagsløb - Toiyabe National Forest, Californien

Overnatning på motel, Mammoth Lakes, Californien
3. løbedag - morgentur - Yosemite National Park
3. løbedag - eftermiddagsløb - Yosemite National Park

Overnatning på motel, Modesto, Californien
4. løbedag - morgentur - San Francisco og Golden Gate Bridge
4. løbedag - eftermiddagsløb - Muir Woods National Monument

Overnatning på motel, San Francisco, Californien
5. løbedag - morgentur - Point Lobos State Reserve, vi gør hold på Highway 1
5. løbedag - eftermiddagsløb - Salmon Creek

Overnatning i telt, soveposer, San Simeon Creek Campground
6. løbedag - morgentur - Santa Monica Mountains
6. løbedag - eftermiddagsløb - Santa Monica Beach og Venice Beach

Overnatning på motel, Los Angeles, Californien
7. løbedag - morgentur i Hollywood, inden hjemrejse samme dag.

Run The Canyons Løberejser, FDM Travel