Referencer

Once In a Lifetime

Løberejser med RUN the Canyons er en once in a lifetime oplevelse.

Er du løber – motionist eller mere proff – skal du unde dig selv en helt unik oplevelse, nemlig en tur med RUN the Canyons. Jeg var med i september 2014 (og igen i 2015). Vi løb i canyons og nationalparker i staterne Utah og Colorado.

Vi løb morgen og aften, og ingen af turene var samme sted/rute. Fantastisk (i ordets rette betydning) natur. Vi fik et særdeles godt sammenhold i hele gruppen, ikke mindst anført af gode og inspirerende guider.

Vi overnattede 2 gange ”under åben himmel” – det står for mig, som noget jeg vil huske og mindes med stor glæde.

Jeg kan kun give turen mine allervarmeste anbefalinger.

Erik Damgaard
– motionist og livsnyder

Total oplevelsen med løb, natur og socialt samværd

Løberejse med total oplevelsen med, løb, natur og socialt samværd

Jeg blev lokket med på turen af min mand, som rigtig gerne ville af sted. Han var overbevidst om at det kunne være en rigtig fed oplevelse for os begge, selv om vi løber på vidt forskellige niveauer.

Det blev en løbeoplevelse for livet. Udfordret på løbet til det yderste, hvad angår højdemeter, fart og kilometer. Inden turen var jeg noget bekymret, for jeg vidste, at jeg nok ville være den svageste løber i gruppen. Det var jeg også, men det var ikke et problem, guiderne hjalp mig fantastisk meget, så jeg var aldrig alene eller fortabt. Alle i gruppen respekterede mit niveau, og min kamp med mig selv. Det var ikke et problem at deltage, selv om jeg ikke er super motionist.

Turen har virkelig rykket ved min tro på egne evner, jeg er blevet fysisk og mental stærkere som løber af at være med på turen.

Praktisk får man alt serveret, og løbemæssigt kan det ikke være mere udfordrende eller storslående. Billederne af de naturoplevelser der venter, taler for sig selv, og virkeligheden er kun endnu bedre.

Total oplevelsen med løb, socialt samværd, natur og fest og farver i Las Vegas, er et fantastisk koncept. Alle der kan lide løb og rejseoplevelser, skulle give sig selv denne rejse, som gave til sig selv eller en de holder af, jeg tror ikke på, at man nogensinde fortryder det.

Dorte Drechsler Sigvardsen
– Fysioterapeut